Jeg opdagede for nylig den nye højreorienterede podcast/youtube kanal Højrenyt. Det tegner umiddelbart godt – langt bedre end den gængse, altdominerende “mainstream” borgerlighed, selvom det jo heller ikke siger så meget.
De har for tiden en serie om abort og retten til liv, hvor de meget modigt går i brechen mod den fri abort. Deres konklusion er jeg fuldstændig enig i: abort er mord og burde som sådan forbydes. Enhver abort er en tragedie, primært fordi man tager livet af et uskyldigt barn, endda inden det har set dagens lys. Der foretages i Danmark hvert år lidt over 14.000 aborter, et tal, der heldigvis har været svagt faldende i mange år. I alt bliver det til langt over 600.000 aborter siden 1973 (Danmarks Statistik har umiddelbart tal fra 1981-2015 i tabellerne ABORT og ABORTGL. Summen for denne årrække er 621.292.)
At kalde dette en tragedie antager, at fostre er levende mennesker, en antagelse de først vil begrunde i et fremtidigt afsnit. For mig er det nu indlysende, at fostre er mennesker – hvad skulle de ellers være? Fra undfangelsen til fødslen er der tale om et levende væsen, der tager næring til sig, udvikler sig og vokser. Hvis det ikke er et menneskeliv kommer vi ud i nogle højst aparte spekulationer.
Det hører fremtiden til. I afsnittet om “Abort og kvinderettigheder” har tre herrer – Christian Grann, Anders Bobak og Søren Krarup – en udmærket diskussion. Desværre kommer de på glatis, når de afviser al rettighedssnak. De har naturligvis ret i, at det er yderst aparte, når abortfortalere lige pludselig lyder som ærkeliberalister, når de taler om kvindens ret til egen krop. Det er hyklerisk ud over alle grænser, og også ubrugeligt som begrundelse for retten til abort, som de rigtigt påpeger, for har fostret ikke samme ret?
Desværre går de fra at udstille denne absurditet til helt at forkaste al snak om rettigheder. (Jeg ved ikke om de tre herrer, er enige på dette punkt – men det lød sådan). De drejer dermed diskussionen ind på en kritik af den liberale rettighedsforståelse, hvilket jo er min hjemmebane. Umiddelbart føler jeg mig nu ikke særlig ramt, for som min gode ven Uffe Merrild sagde: det lyder lidt som om, de sætter lighedstegn mellem det radikale Venstre og liberalismen – hvilket svarer til at kalde Muhammed for en from kristen, for han nævner jo trods alt Jesus i Koranen. Men de radikale og deres kumpaner dyrker kun de “menneskerettigheder”, den infame velfærdsstat har opfundet til lejligheden for at smigre stadig tilstrømmende grupper af særinteresser, der ynkeligt ønsker statens godkendelse og velsignelse af deres livsstil. Det har intet med liberale rettigheder at gøre: den liberale tradition udspringer af naturretstankegangen og de rettigheder, liberale argumenterer for, udspringer af menneskets natur – ikke af ministres of parlamentarikeres luner. Det lyder desværre som om, at denne fundamentale skelnen ikke er gået op for dem, eller måske finder de den ikke fundamental.
Problemet her er ikke blot, at de afviser liberale rettigheder: deres begrundelse for at fordømme abort som mord kommer til at hvile på et meget tyndt grundlag. Det er fostrets status som menneske, der gør det uacceptabelt at aflive det. Nuvel, jeg er enig i, at vi bør have en endog meget høj agtelse for menneskeliv – men kan vi virkelig undvære mere præcise principper? Hvis det blot er menneskets værdighed, der gør det uacceptabelt at slå det ihjel, så må det jo gælde alle mennesker. Den logiske slutning er total pacifisme: man kan ikke slå nogen som helst ihjel, hverken som straf eller i selvforsvar. Det er ikke klart for mig, at dette er en acceptabel konklusion, eller at de ville acceptere den. Men hvis de lader abortmodstanden hvile på så spinkelt et grundlag, så er det der de ender.
Naturligvis har fostret rettigheder som alle andre mennesker. Overordnet set betyder dette blot, at der er en sfære, indenfor hvilken individet kan handle frit, det ville være et overgreb, hvis nogen med vold forsøgte at forhindre dette. Enhver har ret til at modsætte sig sådanne voldelige overgreb, også hvis intentionen er “deres eget bedste” eller anden newspeak. Det er kun fordi vi har sådanne, i menneskets natur begrundede principper, at vi kan skelne mellem umoralsk aggressiv vold og legitimt selvforsvar, mellem moralsk at gribe ind for at stoppe mordet på et uskyldigt barn og ondskabsfuldt at slå det ihjel. Naturligvis har der været stor uenighed om, hvordan konkret disse rettigheder skal udmøntes: er der tale om passive, positive rettigheder, der i realiteten er krav på andre, som disse skal opfylde? Eller er de naturlige rettigheder snarere aktive, negative rettigheder, som afgrænser individets ret til frit at bruge sin egen krop og ejendom uhindret af andre? Kvindens påståede ret til abort er af den første slags, en påstået passiv ret: hun påstås at have en absolut ret til at være fri for børn, og hvis et foster vover at indfinde sig, skal det respektere denne ret – også hvis det mener dets død.
Jeg vil afslutte med at citere følgende passage fra den spanske skolastiker Luís de Molina (1535-1600), som jeg læste for nyligt. Molina opsummerer fint naturretstraditionens syn på aktive rettigheder (jeg beklager, det er på engelsk, jeg har ikke originalen, De Iustitia et Iure. Jeg citerer fra Rothbards Economic Thought Before Adam Smith s. 115):
When we say… that someone has a ius to something, we do not mean anything is owed to him, but that he has a faculty to it, whose contravention would cause him injury. In this way we say that someone has a ius to use his own things, such as consuming his own food – that is, if he is impeded, injury and injustice will be done to him. In the same way that a pauper has the ius to beg alms, a merchant has the ius to sell his wares, etc.