Populisme og guldfod – mit oplæg til Libertarian Scholars’ Conference i New York, 28/9

I slutningen af september afholdte Mises Instituttet Libertarian Scholars’ Conference i New York. Det er andet år i træk at konferencen afholdes efter en flerårig pause. Mange af foredragene fra tidligere tiders konferencer endte som artikler i Journal of Libertarian Studies, et af de primære organer for den liberale genopstandelse baseret på den østrigske skole i økonomi og en konsistent naturretstænkning. Da Instituttet har valgt at genoplive tidsskriftet, håber jeg, man i den nærmeste fremtid vil kunne læse mange af de fremragende oplæg fra konferencen.

I mellemtiden er det muligt at høre de fleste af oplæggene online. Desværre er dias-billederne ikke online, så jeg har valgt at offentliggøre lyd og billeder fra mit eget oplæg her på min egen side.

Titlen på mit essay er “The Populist Case for the Gold Standard”. Det skulle gerne være muligt at forstå budskabet ud fra foredrag og diasshow, men jeg vil alligevel knytte en lille kommentar til foredraget. Populisme bruges ofte som et skældsord og betyder i den sammenhæng noget i retning af den form for politik, der henvender sig til det laveste i mennesker med det eneste formål at få populisten valgt. Dette er i mine øjne at forveksle populisme med demagogi, eller folkeforførelse. Populisme ret forstået betyder blot at henvende sig til almindelige mennesker uden at fremstille virkeligheden gennem det filter, som den herskende klasse ønsker – tværtimod er populisten ikke bleg for at påpege, at det netop er den herskende klasse og etablissementet, der er skyld i samfundets problemer, såfremt det er tilfældet. Populisme er at tage folks bekymringer alvorligt og foreslå reelle løsninger i overensstemmelse med virkeligheden uden at lade sig begrænse af, hvad der er politisk korrekt.

I kortform: demagogi er socialisternes virkemiddel, da de taler til menneskets begærlighed og skinsyge; populisme er blot at møde folk, hvor de er, og som de er.

Det andet led i titlen, guldfoden, håber jeg, er rimeligt godt forklaret i oplægget. Det væsentligste karakteristikum ved guldfoden er, at pengevæsenet er totalt uafhængigt af politiske institutioner. Pengemængden er udelukkende reguleret af folks præferencer, som de kommer til udtryk på markedet. Det er klart, at der derfor er en nær sammenknytning til populisme her, da en fortaler for guldfoden nødvendigvis må afvise det herskende, politiserede pengesystem, hvor en flok hovmodige bureaukrater påstår at vide, hvordan pengemængde og rentefod bør udvikle sig. Ikke blot er den slags indbildning udtryk for det yderste hybris, den fører også til mangfoldige samfundsproblemer.

Jeg håber, De finder foredraget interessant!

Dette indlæg blev udgivet i Pengepolitik og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.