Lidt mere om pengepolitik i 2015

Knap havde jeg udgivet mit forrige indlæg om pengepolitik i 2015, før virkeligheden synes at modbevise mine påstande. Dels har Nationalbanken meddelt, at valutareserven er tilbage i et mere normalt niveau, efter at den i december netto solgte valuta for tæt på 50 mia. kr, og at den i øvrigt hæver indskudsbevisrenten med 0,1%; dels begyndte 2016 med store fald på det danske aktiemarked.

At det dermed er lykkedes banken at bevare fastkurspolitikken er åbenbart. Dette synes også at være sket uden en abnorm pengeinflation: stigningen i M1 januar-november 2015 var på 6,3% mod ca. 6,4% for hele 2014. Dette dækker dog over store udsving: M1 var i januar på 986.839 mio. kr. og steg derfra til toppen på 1.070.598,8 mio. kr. i juli for at falde lidt og flade ud på 1.048.626,4 mio. kr. i november. Jeg tror, at denne udvikling har to hovedårsager: presset på kronen aftog, da det blev klart, at Nationalbanken ville følge ECB’s inflationære kurs, og da den amerikanske centralbank i december øgede deres rentesats en smule, kan man spekulere i, om ikke USA er et mindre inflationært miljø for tiden – selvom Joseph Salerno på mises.org advarer mod at tro, at stigningen i den amerikanske centralbanks reserverente har afgørende betydning for hverken den amerikanske eller globale økonomi. De seneste inflationstal fra USA viser da også, at pengemængden derover vokser med nogenlunde samme takt i de seneste par år.

Der er stadig for mig ikke tvivl om, at det seneste års opsving på aktiemarkedet og meget lave renter var et resultat af den førte pengepolitik. Da presset på fastkurspolitikken aftog, og Nationalbanken lukkede lidt af for tilstrømningen af nye midler rimeligt hurtigt efter krisens højdepunkt i februar-marts, er det klart, at luften måtte gå af aktieboblen rimeligt hurtigt efter. Dette betyder ikke, at der ikke kan være opstået nye fejlinvesteringer – men da markedet i forvejen var skævvredet efter års undertrykkelse af de frie markeds rentefastsættelse, er det et åbent spørgsmål, hvor alvorlige de nye skævheder er i forhold til de gamle. Det er muligt, at obligationsrenten også vil stige som følge af den seneste uro, men da der endnu ingen inflationsforventning er i markedet, er dette ikke en udvikling, der er lige om hjørnet – pengeinflationen vil med andre ord fortsat holde renten nede, prisen på obligationer oppe og hindre den oprydning, der skal til, før Danmark kan vende tilbage til en sund markedsøkonomi.

Dette indlæg blev udgivet i Pengepolitik og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *